Frk. K´s | aka Karina Juul Pedersen

I anledning af valget, indbød den danske ambassade til morgenmad tidligt onsdag morgen, så vi kunne se de sidste valgudsendelser (med hjælp fra Udenrigsministeriets linje). Så vi stod op kl 5.00 onsdag morgen og kørte til Thomson Road, hvor ambassaden ligger.

For en “rød lejesvend” som mig var det jo ikke noget at råbe hurra for, men det hjalp lidt på det, at Peter (gift med assistenten fra Kirken, Gudrun og kok) havde bagt rundstykker og de bedste kanelsnegle, jeg nogensinde har fået. Tilpas med snav og overhovedet ikke tørre. Uuuhm!! Så det var ikke helt spildt at stå op.

I morgen skal I stemme i Danmark, herude fik vi det klaret sidste mandag. Det er anden gang, jeg brevstemmer i udlandet, og det er altså lidt specielt. Først skal man udfylde en blanket, hvor man ansøger valgstyrelsen eller noget i den retning om at få lov til at stemme. Det er vist nok mere noget formalia, for vi står jo på folketingsvalglisten. Så skal man stemme, og fordi de endelige valglister først, kom senere på dagen, måtte vi stemme efter BT’s foreløbige valglister (Fogh gav jo ikke ambassaderne meget tid). og eftersom Jannek og jeg ikke har den samme registreringskommune (jeg nåede jo at bo ca. 2 mdr. i Aalborg, efter at han var startet herude), havde vi heller ikke helt det samme udvalg (læs: der var flere, jeg kendte på Janneks liste). Så skulle han gå ud af rummet, vi var i, så jeg var alene, når jeg stemte, og bagefter var det omvendt. -Tilbød ham ellers, at jeg godt kunne gøre det for ham, for ved jo fra Hugo Chávez, at mange har behov for hjælp for at stemme rigtigt;-).

. Kunne i øvrigt konstatere, at jeg hver gang, jeg skal stemme, begynder at ryste en smule på hånden, så skriften bliver ikke så pæn og var bagefter overbevidst om, at det var det store ansvar, der blev lagt på mine små skuldrer (Ja, man har jo lært at tage det her seriøst) eller også var det bare, fordi jeg nu skulle tage mit endelige valg.

. Hvad vi stemte? Ja, det forbeholder vi os retten til ikke at afsløre for hele verden, men vil godt gå så langt som til at sige, at vi ikke stemte det samme.

Igår var vi til fest ved Gudrun, som og assistent oppe i kirken og hendes mand, Peter, som er uddannet på Fakkelgården, og derfor kom det ikke som den helt store overraskelse, at maden var fantastisk. For Janneks vedkommende tror jeg, at aftenen toppede, da Peter afslørede, at han havde lavet solæg (En sønderjysk sag: Æg koges i 20 min, man tager blommen ud og putter olie, eddike, sennep, tabasco og nogle vist nok også engelsk sauce, lægger blommen ovenpå og spiser det i en mundfuld). Jeg har aldrig smagt det, men vores præst fik vist smag for det, og Jannek synes, det var fantastisk.

For lidt over en uge siden var der oktoberfest i kirken, hvilket jeg synes beviser teorien om, at dansken benytter sig af enhver lejlighed til at kunne feste. Det var vores første fest i kirken uden vores faste partnere, Heather og Peter, men vi har nu lært, at vi godt kan selv ;-). Vi kom til at sidde ved bord med tre sjællændere, men trods kulturforskel gik det faktisk fint;-)… Nej, det var rigtigt hyggeligt og vi havde det rigtigt sjovt.

De havde fået fat i et par unge gutter, som var fantastisk dygtige. På billedet er det børnene, der indtog scenen med børnesange, som de to spillede direkte fra bladet, og “Åh Abe” har aldrig lydt bedre (Undtagen når min onkel Holger spillede den for mig, da jeg var lille).

det har taget lang tid at skrive noget nyt, men som det til tider er, har jeg haft ret travlt, siden vi kom tilbage fra sommerferie, men nu skal det være; sidder lige nu og venter på, at rullepølsen har hvilet færdig i vandet, så vi kan komme indtil byen.

Tak for en dejlig sommerferie. Det var rart at være hjemme så lang tid (1½ mdr.), og at vi kunne være med til alle de forskellige fester; Linn og Mortens bryllup og Mona og Hakons fødselsdag. Det er en af ulemperne, at vi tit går glip af de ting, så vi nyder at kunne være med. Det var også dejligt at have tid til at se en del af veninderne igen, således havde jeg en dejlig eftermiddag i Hals sammen med Sisse (veninde fra Hune Skole, gymnasiet og højskolen) og Astrid.

Jeg nåede også at se min veninde, Pia og hendes nyfødte datter, Maja. Pia var sat til d. 10/9, fødte d. 8. og var ca. 2 timer om det. Hun er den sejeste!!!

Jeg tog jo hjem en måned før Jannek, fordi jeg skulle til elevmøde på min gamle højskole. Jeg har indtil nu aldrig misset et og det er et af årets højdepunkter. Folk folk synes, det er lidt mærkeligt at sætte det så højt, men det er rigtigt hyggelig weekend med en meget special stemning, og jeg vil helst ikke gå glip af det. Desuden er det dejligt at se dem, jeg gik på en hold med, de er nogle rigtig søde mennesker, og jeg synes, vi har fundet en rigtig god måde at være sammen på, selv om de fleste af os kun ses den ene gang om året. -Og så er det også ret dejligt at lave “højskoleting” igen; denne gang gang var vi f.eks. til foredrag med Lotte Hansen fra Jersild og Spin, og det var rigtigt fint, vi får sunget en masse sange, som ingen andre gider synge med os (Jannek!), og så er der festmiddagen lørdag aften, hvor alle spiser sammen i det store telt (ca. 300 fordelt på årgang fra 40′ erne og op til nu). I år skulle vi introduceres til skolens nye kok, som dog vandt os allerede ved frokosten ved at servere tarteletter (en skam du ikke var der, Pia L) og andebryst til middagen. Det var med andre ord alletiders, også selv om Rikke og jeg manglede vores 3. mand Pia (Vi kompenserede for det ved at give den ekstra gas på dansegulvet). Jeg har lagt nogle billeder ind fra weekenden (under fotoalbum/Ry 2008), så I kan se, hvordan det foregår. Har ikke spurgt holdkammeraterne, men håber, at det er i orden og ellers må de endelig sige til.

Om et par timer sætter jeg mig ombord på flyet hjem til Danmark, men inden (mens Jannek står og laver mad, jeg har lavet salat) har jeg lige tid til at fortælle lidt om vores tur til Cambodia. Kort sagt: det er den bedste ferie, vi nogensinde har været på. Vi valgte at tage til byen Siem Reap, som ligger tæt på det kæmpestor tempelområde Angkor Wat, og vi fik set MANGE templer. Jeg er stadig ikke i stand til kort at genfortælle det, vi har set kort, for det var så fantastisk og overvældende, at jeg hurtigt kommer til at gentage migselv.

En anden vigtig ting, når man rejser, er selvfølgelig lokalbefolkningen, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at Cambodia er et meget fattigt land. 35% af befolkningen lever under fatttigdomsgrænsen, som er en halv dollar om dagen og 20% af børnene dør, inden de er fem år. Det lyder ikke særligt opløftende, men dette til trods er vi enige om, at det er her, at vi har mødt nogle af de flinkeste mennesker med masser af humor og glimt i øjet. Selvfølgelig var det svært, når alle børnene kom og ville sælge ting og sager til os, for man kan jo ikke blive ved, og hvor ville jeg gerne have givet dem alt, men i de sidste dage fik jeg et lille tip fra vores bog. De er jo børn, som alle andre, så derfor kan det være lige så godt at give dem lidt af sig selv: synge en sang, lære dem et trick, og jeg prøvede det, da vi var ude ved et tempel, hvor en gruppe børn løb og legede. Den ene viste mig en græshoppe, og så fandt jeg på en lille sang om en græshoppe. Pludselig fik de øje på min guidebog, som havde et billede af to munke, og det kunne de genkende og begyndte at grine og så gav vi os til at se på billeder i bogen.

Sidst men ikke er Cambodia et fantastisk smukt land, fyldt med grønne rismarker og jungle, som man dog ikke skal begive sig ud i pga. landminerne fra Pol Pot tiden, så hermed har I vores varmeste anbefalinger til at tage afsted. -Det er et fantastisk land.

I slutningen af juni var det jo Skt. Hans, og det blev også fejret her i Singapore med Skt. Hans fest i den danske Sømandskirke for alle danskere herude. Ideen var, at folk selv tog kød med til at grille og så sørgede kirken for salat, kartofler, brød osv. Jeg synes selv, at det var en ret fin aften med omkring 200 deltagere (har jeg fået at vide, jeg talte ikke), båltale fra konsulen, Piv (der rigtigt hedder Per), sang - som var… uforglemmelig (meget stille, tæt på patetisk, version, fordi folk af en eller anden grund ikke sang med, hvilket gjorde at jeg (må indrømme lidt i irritation) sang riiiiigtig HØJT!) og sidst men ikke mindst hekseafbrænding. Ideen var vidst, at hun skulle kurre ned af en line, spændt ud fra et vindue på 1. sal og ned i grillen, men hun faldt nærmest ud af vinduet. Heldigvis var præsten hurtig og fik hende smidt på grillen, alt imens han sagde nogle “hekselyde”. For nogle børn var det lidt for overvældende, mens andre slugte det hele rådt. Jeg snakkede f.eks. med Sofie på omkring de 4, som med stoooore øjne fortalte, at hun flere gange så heksen flyve rundt over kirken; “Hun var lige ved at trylle os, men så løb vi ind. Vi snydt hende bare lige”.

Sidst men ikke mindst var det også aftenen, hvor vi skulle sige farvel til Allan, som er assistent i kirken og Grethe, som er husmor i kirken. De har været her i 2 år og skal nu hjem og tilbage på deres arbejde, og det er rigtigt træls, for vi kunne godt have brugt dem noget længere herude. De er nogle rigtigt søde mennesker, Grethe laver fantastiske kager, vi får tirsdag morgen, når der er kaffe i kirken og så fandt jeg ud af, at de ligesom jeg også har en stor interesse i højskolerne, så jeg fik afløb for snak om højskolernes for-, nu- og fremtid, den nye højskolesangbog osv. osv og det var skønt (og en lettelse for Jannek;-). Det er bare så træls, de skal hjem.

Min veninde, Birgitte, som jeg lærte at kende på Hørby Ungdomsskole, viste sig i slutningen af juni måned at være en af dem (de få!!!), der sætter handling bag deres ord; hun kom faktisk ud for at besøge os. Vejrmæssigt lagde vi godt nok ikke ud som planlagt; det regnede de tre første dage, hun var her, men nød lærer jo… osv., så vi benyttede os af lejligheden og fik klaret det store Singapore udsalg (det skulle jo klares), fik vandret ned af Orchad Road 2 gange og sparet 70% procent en del gange (Og ja, Jannek, man regner ud, hvad man har sparet og ikke, hvad man brugt!)

Vi fik dog også set nogle seværdigheder. Således så vi Chinatown den sidste dag, det regnede, hvilket var ret smart, fordi der altid er varmt dér, den botaniske have, som er ret flot, men hvor det helst heller ikke skal være supervarmt, når man går rundt, og vi benyttede også det dårlige vejr til at få gået rundt i det såkaldte “kolonielle” område, hvor bl.a. Sir Stamford Raffles lagde til første gang, han kom til Singapore. -En forunderlig ting er i øvrigt, at alle de statuer vi så af ham var mere eller mindre ens??!!

Sidst men ikke mindst fik vi genoplevet de glade start-90´ere på Hørby, da vi om onsdagen deltog i diskoteket Zouks Mambo Jambo-aften, som er en aften, hvor de spiller dejlig, dejlig musik fra 80´erne og start-90´erne som f.eks. Rick Astley, Wham og Starship. Det var som sagt dejligt!!! Vi manglede bare det selvlysende tøj og det høje pandehår!

Efter nogle meget intense måneder med besøg fra Danmark 2 gange, en træls tur til Danmark og derefter eksamen holder jeg lidt ferie, så nu er der tid til at bruge den moderne tids medier og kommunikere lidt nyt fra Sydøstasien.

Den 16. april har Dronning Margrethe jo fødselsdag og i den anledning var alle danskere inviteret til reception hos ambassadøren og hans kone. Jannek var ude og rejse, så jeg måtte selv medbringe en date i form Gry. Det var en meget hyggelig aften. Ambassadøren kom med et par anekdoter fra møder med kongefamilien, ikke noget der egner sig til Se og Hør men meget fint, vi mødte nogle nye mennesker, og så var der GRATIS mad og ikke mindst GRATIS drikkevarer (læs: champagne) og så var jeg tilfreds.

I sidste uge var der Singapore Open og vi fik mulighed for at komme ind og se Peter Gade spille sin semifinale mod kineseren Chen Yu , og det var intet mindre end fantastisk. Det var min første live badminton kamp (udover dem jeg har kigget på i Nolshallen i Saltum) og jeg var helt revet med. Således fik jeg gentagne gange anklaget dommerne for at købt og råbt til Gade, at han skulle give kineseren r…fuld;-).

Bagefter havde vi mulighed for at møde ham og her oplevede vi, hvor stor han er herude. Man havde inviteret en gruppe døve og stumme badmintonspillere, som her fik mulighed for at stille spørgsmål til ham og får taget billede med ham. De havde forinden fået træning fra nogle af de andre danske spillere og der er inden tvivl om, at det var en meget vigtigt dag for dem.

Faktisk står de lige nu ved en SAS-skranke i Kastrup og prøver at få deres penge tilbage, fordi Aalborg Lufthavn jo er lukket. De er også ved at være hårde til det: På vej ud havde de 2,5 times forsinkelse fra KBH til Amsterdam og på vej hjem blev de forsinket mellem Amsterdam og KBH og nu er der så ingen fly hjem. Men jeg har sørget for pladser i toget, så de kommer hjem i aften, selv om Mona mente, at de lige så godt kunne tage tilbage til Singapore. Tror hun fik smag for det, men hun lagde jo også ud med en forlænget weekend på et resort i Indonesien (hendes fødselsdagsgave), og det kan vi vel alle klare.

Ellers har vi vel haft en god blanding af det hele, som Singapore er: De har været med på den lokale hawker, hvor de fleste i området indtager deres mad, de nåede også at opleve at købe briller i en rigtig kinesisk brilleforretning med alt, hvad det indebærer mht. skiftende betjening, “prutning” om prisen og et generelt anderledes “system” end i den lokale Synoptik.

Desuden var de jo hernede under det kinesiske nytår, så de fik også oplevet den såkaldte Løvedans, som jeg stadig ikke er helt sikker på, hvad betyder;-) .

Det blev også tid til det danske: Det var jo fastelavn, mens de var herude, så vi var til fastelavnsfest i den danske sømandskirke, og det var ret hyggeligt, om end det nok var mest rettet mod børnefamilier, selv om det jo ikke skal afholde én fra at kaste sig over fastelavnsbollerne;-). I øvrigt var der gudstjeneste først, som vi allesammen deltog i -også Jannek på trods af manglende medlemsskab, hvilket nok også ses på følgende billede, hvor det må siges, at det er Mor, der giver den gas med “Han har den hele vide verden..”

Alt i alt har det været rigtigt hyggeligt med besøg, og det tror jeg også de har synes.. på trods af forsinkelser og oversvømmelse på badeværelset.

PS: Må lige nævne, at Mor har gjort store fremskridt både, når det gælder svømning, hvor vi jo har trænet hver dag (og nogle gange flere gange om dagen), men også når det gælder sprog: Damen forstår jo godt engelsk og har derfor ført en del småsamtaler med forskellige mennesker på sin egen version af…noget. Det beviser bare, at nordjysk kan man klare sig med overalt;-)

Vel er det Kinesisk nytår herude, men i et anfald af midlertidigt vanvid besluttede jeg mig for, at mine klassekammerater skulle smage en dansk tradition: fastelavnsbollen… Vi indledte med et lynkursus i dansk fastlavnstradition: Hvorfor holder vi det? Hvad laver vi? Hvordan slår man katten af tønden (det synes de lød ret makabert men fedt)? osv. osv, og jeg nåede da også at synge “Fastelavn, er mit navn, boller vil jeg have” osv. osv. Kæmpe succes!! Tre klapsalver og en, der mente, at jeg skulle satse på Idols med den stemmeragt;-). Mit yndlingstidspunkt var nok, da min lærer tvang de andre til at gentage efter mig “Fa-ste-lavn” og “Fa-ste-lavns-boller”. -Ville ønske, at jeg kunne gengive den kinesiske version af disse ord, men det er ubeskriveligt…