Kom med på tur

KOM MAJ DU SØDE MILDE

– fredag den 10. maj kl 18.00-20.30

En tur i Nørreskoven ved Nygård. Mødested: Nørreskovvej 41, 6430 Nordborg. Alle er velkomne.

Vi går en tur på ca 3 km med oplevelser og aktiviteter, hvor vi frydes over kystens og skovens skønhed og forårskraft, og der er tid til stilhed, eftertanke og samvær. Sammen tilbereder vi et let måltid over bål. 

Bindende TILMELDING senest den 8. maj til anette@uldal.com eller på 29449875. PRIS: 50 kr/person, inklusiv bålmad – indbetales på mobile pay til 29449875 så snart tilmelding er bekræftet. Kontantbetaling er mulig efter nærmere aftale. Beløbet refunderes ikke efter sidste tilmeldingsfrist. Max. 25 deltagere. Turen gennemføres i al slags vejr. 

Mange hilsner 💚 Inger, Else, Anette

TUR I NATUREN for blinde og svagtseende

– tirsdag den 14. maj kl 16.00-18.30

Kom med ud og mærk, hør, smag, se og lugt hvordan det hele spirer og gror.

Vi har fået doneret penge fra søsterlogen Svanen til at lave ture med fokus på frisk luft, fællesskab, bevægelse, nærvær og nydelse. Turen er derfor gratis!

Vi mødes ved ”Støvlen” på Kær Vestermark, Skydebanevej 1A, 6400 Sønderborg.  
Der arrangeres GRATIS TRANSPORT fra Sønderborg Rutebilstation til Støvlen kl 15.45 – og retur kl 18.30.

Turen varer ialt ca. 2,5 time og du kan vælge at gå 1 eller 4 kilometer. Vi afslutter turen omkring et bål med mad og drikke.

Der vil være udfordringer til alle – undervejs er der pauser, aktiviteter som giver smil på læben og sved på panden, øvelser med fokus på sansninger og øvelser med fokus på åndedræt, ro og nærvær.

Vi har fået støtte og hjælp af Connie der er svagtseende og af Anja der er blind. I er velkomne til at medbringe en ledsager og evt. jeres førerhund. Børn og unge er også velkomne.

Tilmelding til Anette Uldall, mobil: 29 44 98 75 eller på mail: anette@uldal.com.      

 Mange hilsner 💚 Inger, Else og Anette      

Vi annoncerer også turene på NaturStærk facebook

Vi har været på Tur i Naturen:

  • – Ud i naturen med blinde og svagtseende 9 april 2024 Kær Vestermark
  • – Aftentur 20 marts 2024 Arnkil
  • – Ud i naturen med blinde og svagtseende 12 marts 2024 Kær Vestermark
  • – Aftentur den 9. January 2024 på Kær Vestermark
  • – Morgentur 5. november 2023 i Sottrupskov
  • – Morgentur 2. september 2023 Kegnæs i samarbejde med Tiny Seaside Resort
  • – Aftentur 3. august 2023 Kværs Hede
  • – Aftentur 6. juli 2023 Augustenborg skov og kunstpark i samarbejde med Augustiana Kunsthal
  • – Aftentur 21. juni 2023 i Almsted Lyng
  • – Aftentur 4. maj i 2023 Augustenborg skov og kunstpark i samarbejde med Augustiana Kunsthal
  • – Morgentur 23. april 2023 ved Skeldekobbel på Broagerland
  • – Aftentur 7. marts 2023 på Arnkil ved Sønderborg
  • – Aftentur 5. februar 2023 på Kær Vestermark ved Sønderborg
  • – Aftentur 7. januar 2023 på Arnkil ved Sønderborg
  • – Morgentur 6. november 2022 ved Mommark på Sydals

Tak til Friluftsrådet for at støtte turene den 6. november og 7. januar 2022

Tak til Søsterlogen Svanen for støtte til ture for blinde og svagtseende.

Fra vores deltagere:

  • Susanne: Smuk og dejlig tur i fantastisk natur med gode sanse- og bevægelsesaktiviteter fra de 3 topmotiverede værter. Det gjorde I godt.👍 Overdådigt traktement af nyligt høstede afgrøder fra den lokale natur. 👍 Også produceret/leveret af de 3 værter. Jeg deltager gerne igen – og lader oplevelsen bredes til mit netværk og omgangskreds👍

  • Karina: Sikken en skøn aften I havde planlagt. Aktiviteterne var sjove, det var dejligt at møde jer og de andre deltagere og suppen…. amen den var fantastisk god👌🏼😋 Tak for opskriften 👏🏼 Selvom det blev mørkt og vi kun havde månen til at lyse for os, så var det ikke svært at komme tilbage til bilerne. Så jeg kan kun anbefale andre til at deltage hvis der kommer en næste gang.
  • Lejla: Tak for en hyggelig og sjov tur. Suppen smagte dejlig
  • Danijela: Tak for en fantastisk aften og lækker mad 🥰
  • Marianne: Tak for en skøn tur og lækker suppe ❤️
  • Hella: Tak for en mega hyggelig tur🌞⭐️🌜🔥
  • Marianne: Tak til NaturStærk for en tur søndag aften, jeg aaaldrig selv ville været kommet ud på ❤️